Ugens fokus – Sodium Polyitaconate


Denne uges fokus er på ingrediensen sodium polyitaconate, som findes i vores Day Care Serum, Anti Wrinkle Care Serum og Body Care Serum.

Hvad er det?
Sodium polyitaconate er en polyitaconsyre, som er delvist neutraliseret med natriumsalt. Det har en råhvid farve, er duftfrit og let opløseligt i vand. Derudover er det biologisk nedbrydeligt og 100% biobaseret.

Man fremstiller natriumpolyitaconat, som ingrediensen også er kendt ved navn af, ved at skabe itakonsyre gennem fermentering af kulhydrater såsom majs.

Hvad gør det?
Denne ingrediens hjælper med stabiliseringen af produktet, ved at stabilisere de overfladeaktive stoffer. Dette giver mulighed for blidere formuleringer med plejende egenskaber.

Ingredienser som denne er essentiel fordi de giver de aktive, plejende ingredienser de rigtige betingelser for at være effektive, samtidig med, at formuleringen forbliver mild og blid overfor huden.

Sodium polyitaconate bruges i mange forskellige plejeprodukter, blandt andet i shampoo og balsam, kropsvask, håndsæbe og cremer, og er meget mild overfor øjne og hud. Det resulterer altså hverken ikke i sviende øjne eller irriteret hud. Ingrediensen er sågar så mild, at den er accepteret til brug i fødevareindustrien.

Hvor sikker er den?
Denne ingrediens er hverken allergifremkaldende eller hormonforstyrrende, og den er ej heller mistænkt for at være det. Allergivenligheden af ingrediensen gør, at både børn og voksne kan bruge produkter med sodium polyitaconate uden at være nervøs for at få allergiske reaktioner eller en forhøjet sandsynlighed for at udvikle kontaktallergier.

Sammensætningen af ingredienser 
Afslutningsvist er det dog vigtigt at huske, at sammensætningen af ingredienser i plejeprodukter er lige så vigtig, som ingredienserne er hver for sig. Man er altså nødt til også at se på helheden af produktets sammensætning og ikke kun de enkelte ingredienser hver for sig for at kunne afgøre, hvor godt produktet er, samt hvor sikkert og allergivenligt det er.

Derudover er vi som mennesker forskellige, og vores hud reagerer forskelligt på ingredienser. Selvom en ingrediens generelt ikke er anset som allergifremkaldende, så kan du stadig udvikle allergi overfor det. Vær derfor opmærksom på din huds egne reaktioner.