Ugens fokus – Tocopherol


Hvad er det?
Tocopherol er et naturligt forekommende middel med en antioxidant virkning, ingrediensen er også bedre kendt som det fedtopløselige vitamin E.

Hvad gør det?
Antioxidanten vitamin E har en antioxiderende effekt, hvorved det beskytter huden og styrker hudens barriere på forskellige vis. I hudpleje er antioxidanter vigtige blandt andet på grund af deres evne til at beskytte huden og hudceller mod de skadelige virkninger af UV-stråling, når påført før UV-eksponering. Dette gør det ved at forhindre formationen af frie radikaler og bryde deres kædereaktioner, som ellers skader huden og den beskyttende barriere.

Forskning viser, at der er stor forskel på, hvordan kroppen reagerer på naturligt vitamin E i forhold til syntetisk. Det naturlige E-vitamin har en langt mere effektiv antioxidant virkning end det syntetisk-producerede E-vitamin. Syntetisk tocopherol består af en blanding af syntetisk og naturligt tocopherol, og det er påvist, at kroppen automatisk forsøger at øge udskillelsen af den syntetiske del af vitaminet. Alle ingredienser i AiiA Care er af naturlig oprindelse, og derfor har E-vitaminet i vores produkter en meget effektiv antioxidant virkning på huden.

Hvor sikker er den?

Denne ingrediens er hverken allergifremkaldende eller hormonforstyrrende, og den er ej heller mistænkt for at være det. Allergivenligheden af ingrediensen gør, at både børn og voksne kan bruge produkter med tocopherol uden at være nervøs for at få allergiske reaktioner eller en forhøjet sandsynlighed for at udvikle kontaktallergier.

Sammensætningen af ingredienser 

Afslutningsvist er det dog vigtigt at huske, at sammensætningen af ingredienser i plejeprodukter er lige så vigtig, som ingredienserne er hver for sig. Man er altså nødt til også at se på helheden af produktets sammensætning og ikke kun de enkelte ingredienser hver for sig for at kunne afgøre, hvor godt produktet er, samt hvor sikkert og allergivenligt det er.

Derudover er vi som mennesker forskellige, og vores hud reagerer forskelligt på ingredienser. Selvom en ingrediens generelt ikke er anset som allergifremkaldende, så kan du stadig udvikle allergi overfor det. Vær derfor opmærksom på din huds egne reaktioner.