Svanemærket er det officielle, nordiske miljømærke, som sikrer bæredygtigheden af vores hudpleje. Denne certificeringen ser på helheden af produktet. De kigger dermed på alle sider af produktet, inklusiv produktionen, ingredienserne og anvendelsen af det.
Svanemærket stiller strenge krav til hele produktets livscyklus fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering for at kunne mindske det samlede aftryk på miljø og klima.
Svanemærket er det mest omfattende miljømærke, som arbejder for at sikre både mennesker og planet. Netop det helhedsorienterede syn er årsagen til, at AiiA er Svanemærket.
For at måtte bære Svanemærket udarbejdede vi en 110-siders lang rapport med dybdegående information om vores produkter og deres vej lige fra udviklingen til vores brug af dem. Certificeringsprocessen er grundig og omfatter både dokumentation og kontrol.
Svanemærket garanterer forbrugerne, at de certificerede produkter er blandt de mindst skadelige for miljøet inden for deres kategori. Miljømærket promoverer cirkulær økonomi, og derfor er genbrug og genanvendelse prioriteret, og effektiv og bæredygtig brug af ressourcer et krav. Desuden fokuserer de på brug af sikre materialer uden problematiske kemikalier, som kan forhindre produkternes genbrug og genanvendelse.