Manden bag AiiA


"Jeg mener, at al hudpleje må tage udgangspunkt i at forstå hudens egen evne til at beskytte og pleje sig selv på,” siger Steen Jorsal, manden bag AiiA Care produkterne.

På Sydfyn, med udsigt over sundet og omgivet af marker, ligger en smuk, ældre landejendom, familieejet gennem generationer. Her bor og arbejder Steen Jorsal, når han ikke er hjemme i Australien, hvor han normalt holder til.

Steen er uddannet landmand og har en Master i Pharmaceutical Medicine. Han har en særlig interesse for hudens processer og har brugt flere år på at udvikle produkterne i AiiA Care, baseret på international forskning om huden. Efter mange år som producent og udvikler af utallige hudplejeprodukter - det var ham der bragte Tea Tree Oil til Danmark, og også ham, der startede Australian Body Care i Danmark i 80’erne - har han fået en speciel kundskab om, hvad der fungerer bedst for huden.

(Foto: Gry Ellebjerg)

Hvad er det AiiA Care ”gør”, som er så godt?
Hele filosofien bag vores produkter handler om at forstå hudens funktion på et molekylært niveau. Det er utroligt kompliceret, men en af de absolut vigtigste indholdsstoffer i huden, er vand. Hudens evne til at holde på vand er absolut kritisk for en normal funktion i huden. Så filosofien bag AiiAs produkter er, hvordan vi hjælper huden med at holde på vandet. Hvis vi kan gøre det, uden at genere nogle af hudens egne funktioner, vil huden være i stand til selv at skabe de aktive stoffer som den skal bruge for at holde sig sund, fugtmættet og smidig.

  • Men for dem, der har meget tør hud, vil et vandbaseret serum ikke være for lidt?

    - I begyndelsen kan det måske føles sådan, hvis de tidligere har brugt fede cremer eller olier. Særlig fordi mange er blevet vandt til følelsen af, at de gør noget godt for huden ved at bruge disse. I bedste fald vil de fede cremer og olier lindre symptomerne for tør hud. I værste fald, vil de gøre det værre. Modsat: Når huden fungerer optimalt, vil den være i stand til at selv holde på fugten, og selv afstøde døde hudceller i en kontrolleret proces og dermed føles smidig og elastisk - og se sund og glødende ud.

    AiiA-produkterne er Steens ”hjertebarn”, og noget han har brugt mange år på at udvikle. På gården samarbejder han med en kemiingeniør, der sikrer, at produkterne er blandet korrekt.

For mig er det vigtigt, at ingredienserne er så naturlige som muligt og helst noget som huden selv skulle producere, som vigtige fugtbindende ingredienser, vitaminer og antioxidanter. Derfor bruger vi kun råvarer, som er tjekket og godkendt af Ecocert og overholder COSMOS-standarden. På den måde er vi også sikret, at råmaterialet kommer fra naturen og kan gendannes af naturen – samt at selve produktionsprocessen for råvarerne (ingredienserne), ikke på nogen måde belaster naturen. Derudover skal råvarerne selvfølgelig også kunne godkendes af Svanemærket, samt af Allergy Certified, siger Steen.


Han fortæller, at forskerne er rimelig enige om, at Stratum Corneum, det yderste hudlag, hvor de ”døde hudceller” sidder, er ansvarlig for mere end 90 procent af hudens funktion.

  • Derfor mener jeg, at al hudpleje bør starte med at anerkende, at det yderste hudlag er noget af det første man skal pleje og fugte, beskytte og hjælpe til at fungere optimalt. Præcis som efterårsløvet plejer græs og planter, når det efterlades på jorden i vinterhalvåret, er de ”døde hudceller” i det yderste hudlag nødvendige for en sund hud. I nedbrydningen sender cellerne vigtige informationer til de friske, underliggende lag om, hvad de skal indeholde for at beskytte huden. Når de har gjort sit arbejde med at kommunikere til cellerne, der kommer efter, afstødes de døde hudceller naturligt og i sit eget tempo. Det vil sige, at hudens egen desquamation (afstødelse af de ”døde hudceller”) bør ske via hudens egen enzymproces.

  • Så man skal ikke fjerne de døde hudceller? De fleste hudplejeeksperter siger, at man skal bruge eksfolierende produkter, for at få de friske hudceller frem?
  • Nej, det mener jeg ikke er godt for huden. Ved at anvende skrappe produkter med syre og kraftig peeling, kan man beskadige hudens beskyttende barriere, fordi proteinbindingerne bliver for hurtigt nedbrudt, hvilket skaber en ubalance i hudens egen ”feedback-mekanisme”, som er nødvendig for, at huden danner antioxidanter og ceramider, blandt andre. Når processen i huden derimod får lov til at foregå i sin egen, naturlige cyklus, og huden i det yderste hudlag er tilstrækkelig fugtmættet, vil enzymer, som huden selv danner, være i stand til at opløse proteinbindingerne og afstøde ”døde” hudceller i den proces der er behov for, for at huden kan opnå en sund tilstand.

- Men hvorfor give næring til hudceller, der allerede er døde?

- De ”døde” hudceller er ikke døde som sådan: De er meget aktive, de har bare ikke nogen DNA. Det vil sige, at det kun er cellekernen, der er død. Resten af cellen fungerer og har vigtige og væsentlige funktioner. Der er tilsammen op til 25 lag af døde hudceller i huden, afhængig af, hvorhen du kigger. Det inderste lag af døde hudceller indeholder cirka 70 procent vand, og det alleryderste hudlag er afhængig af minimum 15 procent vandkoncentration for at fungere optimalt. Hvis du skrubber det yderste hudlag af før tid, risikerer du at fjerne og forhindre væsentlige funktioner i huden – noget, som er kritisk for den naturlige proces i huden selv.

Selv om Steen baserer udviklingen af AiiAs produkter på den nyeste internationale forskning, har han en ydmyg tilgang til, at vi ikke ved ”det hele” om huden endnu:

  • Selv om der har været forsket i huden i over hundrede år, er der uden tvivl en masse funktioner i huden, som vi stadigt ikke kender til. Hudens natur er kompleks og hudens funktioner er utroligt komplicerede. Med AiiA har jeg forsøgt at skabe det ultimative hudplejeprodukt, baseret på den nuværende viden om, hvad der findes omkring hudens funktioner på molekylært niveau – og indenfor rammerne af de tre certificeringer.