Stratum corneum’s vigtigste funktioner er at forhindre uønskede stoffer fra at trænge ind i kroppen og overdrevet tab af væske.
Det er også ansvarligt for at holde vores hud ung, smidig og sund. Selvom hudspecialister i mange år har været overbeviste om, at denne yderste beskyttende hinde var et dødt og passivt hudlag, så har ny forskning vist, at netop dette yderste hudlag er aktivt, intelligent og altafgørende for vores huds sundhed og udseende.
Det yderste hudlag er primært opbygget af, hvad hudlæger forklarer som “mursten og mørtel.” (Se f.eks. Dr. Med. Yael Adler: Under huden, 2017)
Murstenene er de døde hudceller, også kaldet hornceller. De er meget små og robuste, da de består af hård keratin (horn), og du kan kende dem på, at de har mistet deres cellekerne.
I et mikroskop kan du se, at horncellerne ligner mursten, og at de er indlejret i en mørtelagtig substans (deraf “mursten og mørtel” billedet).
Mørtlen er indholdet af de kugler, som korncellerne producerer. Kornceller er modne hudceller, som producerer små kugler med fedt, keratin og andre værdifulde proteiner. Når korncellerne overgår til at være hornceller, frigiver de deres indhold og tømmer deres arvestoffer ud af proteiner og fedt, også kaldet ceramid.
Denne mørtel holder ikke kun murstenene (de hudceller, som traditionelt set er blevet anset som døde hudceller) godt sammen, men sørger også for, at der ikke kan trænge fremmedlegemer ind gennem huller. Indtil nu er det ikke lykkedes forskere eller hudplejeproducenter at efterligne kroppens eget naturlige system én til én. Tilsammen udgør murstenene og mørtelen altså det yderste hudlag, hudbarrieren.
Hudens fysiske struktur og biologiske funktion er meget kompliceret. Selvom eksperter i generationer har forsket i emnet, er der stadig mange ukendte faktorer, der har betydning for din huds sundhed. Én ting står dog klart. Du kan med hudpleje påvirke det yderste hudlag (stratum corneum) ved at se på hudens vandkoncentration.
Understøttelse af hudens egen, naturlige proces
Vores vision med AiiAs produkter er at understøtte hudens egen, naturlige proces ved at bidrage med fugt og certificerede, naturlige ingredienser til pleje og beskyttelse af det yderste hudlag. Vi mener, på basis af forskning, at når processen i huden får lov til at foregå i sin egen, naturlige cyklus, og huden i det yderste hudlag er tilstrækkeligt fugtmættet, vil den opnå en sund tilstand. Vi mener, at sund hud er smuk hud.
En sund hud ved bedst, hvornår hudcellerne uden cellekerne (traditionelt omtalte "døde hudceller") ikke længere er til nytte for huden. Når du vælger at fremskynde hudens naturlige fornyelsescyklus ved at anvende eksfolierende hudpleje-produkter, skader du hudens beskyttende barriere og gør den ude af stand til selv at give slip på de døde hudceller. Du fjerner desuden det beskyttende hudlag og gør huden langt mere sårbar, end den ellers ville være.
Den beskyttende hudbarriere er konstant under angreb fra forskellige, miljømæssige stressfaktorer som kemikalier, stråling, bakterier, vira og svampe. Angreb som en velfungerende hudbarriere er i stand til at modstå. Der skal dog ikke meget til at skade denne yderste hinde. Skader viser sig hovedsageligt som en udtørring af huden og gør huden rynket, følsom og kløende. Både overdreven eksfoliering med syre og skrub, brugen af olie på huden, UV-eksponering, forurening og andre faktorer nedsætter hudens barrierefunktion. Skader i hudbarrieren resulterer i, at dens evne til at beskytte os og holde os sunde og raske er nedsat. Det er derfor af højeste prioritet at vedligeholde barrierefunktionen i det yderste hudlag, at holde den sund og reparere huden, hvis den er skadet. Vores produkter fra AiiA Care hjælper huden med selv at gøre sit naturlige arbejde.