Ecocert


Ecocert er en certificeringsinstans for bæredygtig udvikling. COSMOS er en international standard for naturlig kosmetik. For Ecocert COSMOS er der krav til, at minimum 5% af produktet er økologisk, og 50% af ingredienserne skal stamme fra økologiske planter. Standarden er udviklet af fem organisationer, inklusiv Ecocert, med det formål at skabe harmoni og klarhed inden for certificering af økologisk og naturlig kosmetik.

Ecocert er oprindeligt et fransk mærke, som certificerer naturlige og økologiske produkter. Mange forskellige produkttyper bærer mærket, både indenfor plejeprodukter, maling, rengøringsartikler og tekstiler. De opfordrer til at bruge ingredienser fra økologisk jordbrug, samt anvende genanvendelige råmaterialer. Derudover stiller de krav til produktionsmetoderne i produktionen af kosmetik, så produktionen ikke har en skadelig effekt på miljøet. Den miljømæssige toksicitet (giftigheden) og biologiske nedbrydelighed af de naturlige ingredienser er et kriterium for at kunne blive certificeret med Ecocert COSMOS.

Emballagen af Ecocert-mærkede produkter er desuden altid produceret i genanvendelige materialer.

For mere information om Ecocert kan du besøge deres hjemmeside her

(http://www.ecocert.com/en/the-group/index.html)