Alle AiiA Cares produkter er certificerede med Svanemærket, Allergy Certified og Ecocert COSMOS Natural. De tre certificeringer bygger på dybe kompetencer inden for hver deres felt og hjælper os alle til at sikre, at vores påstande er bakket op af eksperter. Én ting er, om du kan vurdere om en ingrediens virker godt for din huds udseende, noget helt andet er at kunne vurdere om samme ingrediens har giftige, hormonforstyrrende og-/ eller bioakkumulerbare effekter. Sådan en vurdering kræver kompetencer. Når du vælger at bruge certificerede produkter, beskytter du dig selv. Certificeringerne garanterer dig nemlig, at vores produkter er sikre at bruge, uden at være belastende for din krop, naturen og miljøet.
AiiA’s tre ordninger komplimenterer hinanden mest optimalt. Både med tanke på det miljømæssige, med certificerede naturlige ingredienser og emballage, og i forhold til en hverdag uden allergi. Du kan læse mere om de tre certificeringer herunder.