Ugens Fokus - Arginine


Hvad er det?
Arginine er en naturligt forekommende aminosyre med antioxidantiske egenskaber. Aminosyren er en byggesten af proteiner, som spiller en afgørende rolle i flere af kroppens funktioner, deriblandt celledeling, helbredelse af sår, og immunfunktion.

Man kan finde denne aminosyre i proteinholdige produkter såsom æg, bønner og nødder.

Hvad gør det?
I hudpleje fungerer ingrediensen hovedsagelig som en antioxidant, der hjælper med at opbygge kollagen produktionen og beskytter huden mod skaderne af Uv-stråling ved at neutralisere frie radikaler. Det anvendes hovedsageligt med henblik på anti-aging i produkter som natcremer og serummer.

Faktisk kommer de væsentligste beviser for virkningen af topiske aminosyrer på huden fra et 1989-studie, som vurderede, at den har fugtgivende egenskaber. På den måde hjælper aminosyren til at holde huden sund, balanceret og fugtet med en stærk barrierefunktion.

Hvor sikker er den?
Denne ingrediens er hverken allergifremkaldende eller hormonforstyrrende, og den er ej heller mistænkt for at være det. Allergivenligheden af ingrediensen gør, at både børn og voksne kan bruge produkter med arginine uden at være nervøs for at få allergiske reaktioner eller en forhøjet sandsynlighed for at udvikle kontaktallergier.

Sammensætningen af ingredienser
Afslutningsvist er det dog vigtigt at huske, at sammensætningen af ingredienser i plejeprodukter er lige så vigtig, som ingredienserne er hver for sig. Man er altså nødt til også at se på helheden af produktets sammensætning og ikke kun de enkelte ingredienser hver for sig for at kunne afgøre, hvor godt produktet er, samt hvor sikkert og allergivenligt det er.

Derudover er vi som mennesker forskellige, og vores hud reagerer forskelligt på ingredienser. Selvom en ingrediens generelt ikke er anset som allergifremkaldende, så kan du stadig udvikle allergi overfor det. Vær derfor opmærksom på din huds egne reaktioner.