AllergyCertified


For os i AiiA er det vigtigt, at vores produkter kan benyttes af alle uden at give allergi eller andre gener. Derfor er vi Allergy Certified. De arbejder for at forebygge allergi og mindske risikoen for at få en allergisk reaktion som rødme, kløe og hævelse af brugen af hudplejeprodukter. Allergy Certified fokuserer på den toksikologiske effekt af alle de ingredienser, der indgår i et produkt, med særligt fokus på kontaktallergi.

Kontaktallergi, også kaldet hudallergi, er en allergi, du kan få, hvis din hud kommer i kontakt med allergifremkaldende stoffer. Du kan fx få hudallergi af parfume og visse konserveringsmidler. Din risiko for at få hudallergi øges, jo længere tid du er i kontakt med stoffet. Det har også betydning, hvor ofte du kommer i kontakt med stoffet. Det betyder ligeledes noget, hvilke slags produkter du bruger, afhængigt af hvor de påføres, samt hvor længe de bliver på huden. Mennesker i alle aldre og køn kan få kontaktallergi, og fordi det er en kronisk lidelse, vil du skulle leve med de udfordringer, den giver, resten af livet. Børn er specielt udsatte, og flere og flere børn får hudreaktioner af hudplejeprodukter. Allergy Certified produkter er derfor skabt til at forhindre udviklingen af kontaktallergi, samt være egnet til dem, der allerede har en kontaktallergi.

Alle produkter, som er Allergy Certified, har været grundigt undersøgt af en toksikolog, som har foretaget en risikovurdering af hver eneste ingrediens i produktet. Både CAS-numrene, INCI navnene og koncentrationerne er inspiceret. Efter undersøgelsen er alle de certificerede produkter også prøvetestet. Derudover har Allergy Certified stramme krav til de oplysninger, som indhentes fra producenterne. Udover fyldestgørende information om hver enkelt ingrediens, dets koncentration i produktet, og navnet i kemikernes internationale sprog (INCI), kræves der information om produktets råvarer, altså ingrediensernes ingredienser. På den måde kan de sikre sig, at der ikke er nogle gemte allergifremkaldende eller hormonforstyrrende stoffer i produktets råvarer.

Ikke alle allergifremkaldende ingredienser er forbudt af loven. Derfor er det ekstremt vigtigt at kigge efter certificeringer, som kan garantere produkters allergivenlighed.

Idet Allergy Certified er medlem af European Society of Contact Dermatitis, har de adgang til al den seneste forskning om kontaktallergi, parfume, konserveringsmidler og andre problematiske stoffer. Det gør, at de kan opdatere deres krav og kriterier løbende, så de følger den nyeste forskning. Ved at kigge efter produkter der er Allergy Certified, kan du forebygge hudallergi for din familie og dig selv.  

For mere information om Allergy Certified kan du besøge deres hjemmeside her (http://allergycertified.com/da/consumer/)

Alle AllergyCertified produkter er formuleret uden:

 

  • Alpha isomethylionone
  • Amyl cinnamal
  • Amylcinnamyl alcohol
  • Anisyl alcohol
  • Benzyl alcohol
  • Benzyl benzoate
  • Benzyl cinnamate
  • Benzyl salicylate
  • Butylphenyl methylpropional
  • Cinnamal
  • Cinnamyl alcohol
  • Citral
  • Citronellol
  • Coumarin
  • Limonene
  • Eugenol
  • Evernia Furfuraceae
  • Evernia prunastri
  • Farnesol
  • Geraniol
     

 

  • Hydroxycitronellal
  • Isoeugenol
  • Hexyl cinnamal
  • Linalool
  • Methyl 2-octynoate
  • Hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxal dehyde
  • Benzylhemiformal
  • 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxane
  • 2-bromo-2-nitropropane-1,3-diol
  • Diazolidinyl urea
  • DMDM hydantoin
  • Imidazolidinyl urea
  • Methenamine
  • Paraformaldehyd
  • Sodium hydroxymethylglycinate
  • Quaternium-15
  • Methylisothiazolinone (MI)
  • Methylchloroisothiazolinone (MCI)